kantine.png
catering.png
frokost.png
jul.png
omos.png
smiley.png
kontakt.png
dinmenu.png
fisk.jpg

Vi tager din mad personlig

Bag FOKKEJENSEN står to af Hovedstadens stærkeste kokkeprofiler, Sander Fokke og Mikael Jensen. De har tidligere stået bag succeser som Circus, Kartellet, Kartoteket, FrontPage og The Kitchen, og er bundet sammen af en kompromisløs fokus på mad der kan mere end at mætte. De kokkererer med lige dele legesyge, stolthed og integritet, i et reportoire der spænder fra klassisk dansk til internationalt køkken og europæisk tradition.

FOKKEJENSEN løser enhver madudfordring med kærlighed, og hvad enten de excellerer med deres løsninger for virksomheder, kantiner eller events, gør de alt for at finde den friske råvares kortest mulige vej til din tallerken. 
 
Vores gryder - Dit bord
Hos FOKKEJENSEN nyder vi det privilegium det er at sætte mad på andres borde.
 

Når vi er inviteret indenfor er det vigtigt for os at vi tilfører noget nyt, samtidig med at vi respekterer og understøtter dit unikke udgangspunkt. Vi tilbereder mad som vi gerne selv ville spise og skaber miljøer og køkkenatmosfære som gør det til en fornøjelse for os at tage på arbejde. Det er meget simpelt: Vi tager din mad personlig og derfor varer den gode eftersmag ved.

 

Michael Jensen blev indført i kogekunsten på Radisson Hotel i København. Som udlært kok har han været betroet køkkenchef positionen på velkendte restauranter som Gendarmen, FrontPage og The Kitchen. Omdrejningspunktet for Michaels arbejde er det Danske køkken, en tradition som han har dyb respekt for, og samtidig udfordrer og eksperimenterer med. Michael er endvidere ekspert i det moderne køkken og han nyder, med smittende energi, de smagsfyldte sammenstød der sker mellem det nye og det gamle.
 

Sander Fokke er udlært som kok i Holland, hvor han også har dirigeret køkkenet på det femstjernede Victoria Hotel i Amsterdam. Sanders madreferencer er voldsomt præget af en eventyrlyst der har ført ham verden rundt, hvor steder som Caribien og Miami Beach har formet hans smagsløg.

Sander bosatte sig i Danmark i 1993 og har givet steder som Circus, Kartoteket og Kartellet, profil på den Københavnske restaurantscene.


Det Internationale køkkens diversitet og udfordrende natur har en stor plads i Sanders hjerte, og hans varme nysgerrighed og naturlige udlængsel kommer ofte til udtryk i hans madlavning.

knivgaffel.png
FJ. Foksen     Herlev Hovedgade 102, baghuset     2730 Herlev     Michael Jensen +45 2857 8986     Sander Fokke +45 3165 7088